AFFA


Go to content

Tyskland

Øl anmeldelser

Intet land er mere stolt over sit øls kvalitet end Tyskland, en stolthed som kommer til udtryk i det tyske Reinheitsgebot. Denne lov, som blev indført i Bayern i 1516 af hertug Wilhelm 4. fastslår, at øl kun må fremstilles af tre ingredienser; vand, byg og humle. Loven måtte udvides senere, da man opdagede gærens vigtighed i brygningen, og den blev yderligere udvidet til at tillade anvendelse af hvede. Tysk øl har et næsten uovertruffen udvalg af mærker og specialøl, og mange af disse har århundreders historie bag sig.

De første bryggere i Tyskland var heldige. Deres naturlige omgivelser gav dem det mest perfekte sted til lagring af deres øl, de kolde grotter i forlandet til Alperne, så når de bryggede deres øl i marts, så bryggede de tilstrækkeligt til alle månederne frem til oktober. De lagrede øllet i grotterne og fejrede sommerens afslutning med en fest. Med tiden er disse fester blevet større og større, og de er siden blevet kaldt Oktoberfest.

Statistik

Total Produktion
106.304.000 hektoliter om året

Forbrug pr. indbygger 122 liter om året

Berømte bryggerier
Brauerei Beck; Brauerei Weihenstephan; Dortmund Hansa Brauerei; Brauerei Gebrüder Maisel; Löwenbräu AG; Paulaner GmbH

Berømte produkter
Beck's; Bitburger Premium; Dortmund Export; Edelstoff Augustiner; EKU Pils; Erdinger; Löwenbräu; Maisels Weisse; Oberdorffer Weissebier; Schneider Weisse; Wernesgrüner

Beskrivelse

Anmeldelse

Berliner Kindl Bock Skummet er brunt og rimeligt højt, og ganske fint i boblerne. Dufter sødligt maltet, med noter af alkohol. Smagen er dejligt maltet, men ikke ret sød eller med overmodne frugter. Derimod er der masser af lidt friskere frugter og noter af karamel og chokolade. Eftersmagen er meget mild og rund og har stadigt lidt syrlige noter af chokolade, heldigvis ender den ikke ubehageligt besk af alkohol, men kun en lille smule bitterhumlet.


Type Bock

Alkoholprocent 7 %

Serveringstemperatur 6-8 °C

Producent Berliner Kindl

Affa har vurderet denne øl til 3 ud af 6 mulige flasker.

Krombacher Weizen Øllet er brygget med krystalklart vand fra en lokal kilde og den beskrives som en naturens perle, og den har en blød, cremet tekstur med en mild smag og en afbalanceret blanding af malt og humle. Skønt den er lidt sødere end visse pilsner har den en karakteristisk tør humlebitterhed i eftersmagen.


Type Hefe-Weizen

Alkoholprocent 5,3 %

Serveringstemperatur 6-8 °C

Producent Krombacher

Affa har vurderet denne øl til 3 ud af 6 mulige flasker.

Forside | Foreningen | Galleri | Temaer | Øl anmeldelser | Øl | Aktiviteter | Site Map


Sub-Menu:


Copyright 2008 AFFA | beeraffa@gmail.com

Back to content | Back to main menu