AFFA

For lidt mere end en generation siden var det bayerske Weissbier eller Weizen på vej ud af markedet. Engang havde det været forbeholdt konger og prinser, men efterhånden var det historiske øl endt med et ry som en drik for gamle mennesker i sammenligning med pilsnerens ungdommlige charme. Det ændrede sig imidlertid i begyndelsen af 1980'erne. Moderne øldrikkere genopdagede det, og rygtet bredte sig fra Bayern og fascinerede og inspirerede øldrikkere over hele verden. Omtrent samtidig dukkede Belgiens krydrede witbier også op på øldrikkernes radar - først var Hoegaarden, som blev skabt af den tidligere mælkemand Pierre Celis.

Disse øls internationale gennemslagskraft har fået bryggere i Storbritannien og USA og mange andre nationer til at gå til fadet. Nogle brygger nu selv hvedeøl i den bayerske Weissbier-tradition, mens andre foretrækker den krydrede og appetitlige stil fra de belgiske witbier.

MALT
Hvedeøl brygges med en blanding af byg- og hvedemalt, hvor sidstnævnte udgør mindst 50 % af masken. Dette giver øllet en skarp og forfriskende smag.

GÆR
Bayerske Weissbieren fra bryggerier som Schneider og Maisel rummer nuancer af banan, nelliker og vanilje fra gæren, og de kan være uklare (hefeweizen) med gærrester eller klare (kristall). Mørkere hvedeøl kaldes Dunkel og stærkere eksemplarer oftest Weizenbock.

KRYDDERIER
Belgiske witbier har en tendens til at være krydrede, næsten citrusagtige takket være anvendelsen af krydderier som korianderfrø og sjældne afrikanske paradisfrø foruden den bitre skal fra citrusfrugten Curacao. Nogle eksempler som St. Bernardus Wit er saftige og silkebløde.