AFFA

Det vides ikke med sikkerhed hvor og hvornår den første øl blev brygget. Men det er let at forestille sig hvordan øl måske ved et uheld er blevet opdaget. Bygkorn til brødfremstilling er blevet efterladt ude i regnen. Herefter er de blevet lagt i solen for at tørre hvorved byggen bliver maltet. Den søde maltede byg er så blevet brugt til at bage brød af. Dette brød er så blevet vådt. Når malt sukkeret og stivelsen i brødet var opløst har naturlig vild gær der altid svæver i luften fundet vej ned i opløsningen og startet en spontan gæring. Landmanden der oprindelig troede at hans byghøst var blevet ødelagt ved uheldet erkendte hurtigt at drikken af maltet byg faktisk var en velsmagende og berusende bryg. Den første øl var født.

Om det skete på denne måde vides ikke med sikkerhed men sikkert er det at øl anses som et af de ældste alkoholiske bryg. Arkæologiske fund af hieroglyffer piktogrammer og andre skriftlige kilder viser at fremstilling og nydelse af øl kan spores mellem seks og ni tusind år tilbage. Byg og andre kornsorter der er de vigtigste ingredienser i øl var vigtige kostelementer i de antikke civilisationer ved middelhavet og andre steder. Hvad enten man brugte byg eller hvede i Mellemøsten majs i Amerika ris i Asien eller hirse og durra i Afrika skabte alle de gamle korndyrkere civilisationer på kloden en eller anden type af brygget drik som kan relateres til vore dages øl.

Sumererne og ægypterne var nogle af de dygtigste bryggere i de antikke civilisationer. På en sumerisk lertavle fra omkring 6000 f.Kr. kan vi læse den ældste nedskrevne ølrecept. Andre fund visre at sumererne udviklede mere end et dusin forskellige øltyper. Øllet blev brygget på delvis bagt brød som blev blandet op med vand. Disse tidlige øl blev krydret med forskellige krydderier som kommen ingefær muskat honning enebær frugt og bær. Selv med blomster. Ægypterne tilsatte øllet daddelsukker der fungerede som konserveringsmiddel og forlængede øllets levetid. Det resulterede i at det professionelle bryggerierhverv opstod da det nu var muligt at brygge store mængder af øl der kunne sælges.

Øl indtog en rolle i mange kulturers religion. Præster og præstinder fungerede ofte som bryggere og øllet blev anbragt i ægyptiske grave for at lette den afdødes rejse til den næste verden. Øl blev drukket i alle sociale lag selvom de forskellige klasser drak forskellige kvaliteter. Øllets betydning i disse samfund var så stor at den ofte blev brugt som en betaling for tjeneydelser. Den første ølskat blev indført af de gamle sumerer.

Under det græske og romerske herredømme gled kendskabet til brygningen og ølkulturen i baggrunden til fordel for vinen da druer et lettere at dyrke i det sydeuropæiske klima og vin er lettere at fremstille end øl. Brygningen fortsatte dog især i de nordlige dele af Europa i det der i dag er Tyskland Belgien England og Skandinavien.

Brygningen i Centraleuropa blev hovedsalig udført af munkeordner. Munkene indførte koldlagring eller lagerøl i de kolde bjerggrotter hvilket gjorde øllet mere holdbart gav det en blødere aroma og forbedrede smagen. Ikke alene var øllet et vigtigt nærringbiddrag til munkenes ofte magre kost men øl var også mere sikkert end det forurenede drikkevand og alkoholdsvagt bordøl var hverdagsdrikken i de store klostre. Efterhånden som bryggekunsten blev udbedret uden for klostrenes mure blev den overtaget af kvinderne som en del af den daglige husholdning og kogekunst.

Humlen blev sandsynligvis indført i brygningen i det 8. eller 9. århundrede. Men den første registrerede bryg af humle finder man hos benediktinernonnen Hildegarde i Tyskland i det 12. århundrede. På trods af modstand mod den nye ingrediens erstattede humle efterhånden en række andre krydderier urter honning sirup blomster frugter og bær samt rødder og endog grøntsager som det foretrukne smagskrydderi. En anden betydningsfuld begivenhed i bryggehistorien var vedtagelsen af de bayerske renhedslov i 1516 som fastslog hvilke ingredienser der måtte benyttes ved brygning af øl. Loven tillod kun vand maltet byg eller hvede og humle. Først senere blev gær tilladt. Ølbrygningens metoder ændrede sig kun lidt indtil slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Med opfindelsen af dampmaskinen forbedrede transportsystemer fryseteknik og andre industrielle opfindelser flyttede ølbrygningen fra hjemmet til industriel stordrift.

Louis Pasteurs og lederen af Carlsbergs laboratorium Emil Hansens forskning afdækkede gærens rolle i brygningen og bryggerne blev i nu i stand til at isolere og dyrke udvalgte gærstammer. De mere stabile koldlagrede øltyper vandt frem i Centraleuropa og i 1840erne revolutionerede den klare gyldne lagerøl fra den bøhmiske by Plzen (på dansk pilsen) øldrikning. Udviklingen i glasfremstilling understøttede pilsnerøllets popularitet. De gammeldags lertøjskrukker blev afløst af glaskrukker og flasker hvor pilsnerøllets gyldne farve blev fremhævet.

Ølproduktionen og forbruget steg kraftigt i slutningen af det 19. århundred selvom de nyopståede afholdsbevægelser og udbruddet af Første Verdenskrig var hårde slag mod bryggeindustrien. Selv efter anti-alkoholloven var hævet havde de fleste bryggerier problemer med at genetablere sig under den globale økonomiske depression og den efterfølgende rationering og varemangel under Anden Verdenskrig.
I det efterfølgende årti oplevede ølindustrien en konsolidering hvor mange mindre bryggerier blev opkøbt af de store eller tvunget til at lukke. Antallet af bryggerier er faldet dramatisk i forhold til 1900 og gennem 1960 erne overtog en lille håndfuld af internationale giganter kontrollen med det meste af verdens ølproduktion. Anført af USA’s største bryggerier fokuserede disse industrielle ølkæmper på omsætningseffektivitet og pasteuriserede lagerøl der med en letter farve og smag appellerede til et større marked. Mange klassiske ale-typer forsvandt dermed.

Anført af kampagnen ”Campaign for Real Ale” (CAMRA) i England oplevede det masseproducerede øl et tilbageslag i de tidlige 1970erne og over det næste årti begyndte et stigende antal småbryggerier at vende tilbage til at brygge de traditionelle kraftfulde øltyper. Selvom de store internationale ølkonglomerater stadig sad på en stor del af kagen opstod der mikrobryggerier og pubbryggerier over hele verden og hjemmebrygning bliver stadig mere populær. En ølrevolution er over os og resultatet af den er et stigende antal højkvalitetsøl.